BIOGRAFI

På denne side kan du læse mere om Jean Michel Jarre.

Stamtræ

Du kan også se vores stamtræ, der er en liste over de kunstnere, Jean Michel Jarre gennem tiden har arbejdet sammen med.

Den karismatiske franskmand

Navnet Jean Michel Jarre associeres med futuristisk elektronisk musik og multimedia-koncerter i kæmpeformat. Den karismatiske franskmand har i mere end tyve år betaget, overrasket og til tider sågar chokeret den ganske musik-scene med sine visionære idéer. Han er blevet kaldt tosset og beskyldt for storhedsvanvid, men har lige siden han skabte den elektroniske musiks til dato største salgs-succes, klassikeren Oxygene, troet på sine egne visioner, han har, om nogen, formået at gå helt sine egne veje.

 

Jean Michel Jarre bliver født d. 24. august, 1948, i den franske by Lyon. Han er søn af den berømte filmkomponist Maurice Jarre, som bl.a. har komponeret musikken til Doctor Zhivago og Lawrence of Arabia, men det er næppe herfra den store musikalske inspiration kommer, for Maurice forlader familien for at hellige sig karrieren i Hollywood. Jean Michel fremhæver selv sin bedstefar, opfinderen André Jarre, som den tidligste inspirationskilde.

 

Allerede som femårig spiller Jean Michel Jarre klaver, for senere i teenageårene at kaste sig over guitar og vokal i diverse rockbands, inspireret af The Beatles. Moderen aner talentet og overtaler Jean Michel Jarre til at studere musik på konservatoriet i Paris, hvor han beskæftiger sig med kontrapunktisk harmoni og fuga. I 1968, under studenteroprøret, drages han mod den eksperimenterende avantgarde-musik og begynder at studere elektronisk musik ved Groupe de Recherches Musicales, under ledelse af musique concrete-komponisten, Pierre Schaeffer. Her får Jarre mulighed for at arbejde med elektroniske instrumenter og han begynder at tænke musik i helt nye baner. De første resultater udgives på singlen La Cage/Erosmachine.

I 1971 forlader Jarre Groupe de Recherches Musicales for at gå sine egne veje, hvilket allerede senere samme år munder ud i et samarbejde med koreografen Norbert Schmuki, der hyrer den unge franske komponist til at skrive musik til sin ballet, Aor. Jarre bliver således den første musiker nogensinde, der spiller elektronisk musik i Paris' prestigefyldte operahus.


Op gennem halvfjerdserne har Jarre travlt med et væld af projekter. Han producerer for diverse franske pop- og rocksangere, fungerer som studiemusiker og laver film-musik. Han udgiver bl.a. sit første egentlige solo-album, Deserted Palace, og også soundtracket Les Granges Brulees, men han vil mere. Han har en vision om at bringe elektronisk musik til masserne, musik uden for etablerede genrer.

Oxygene

I 1976 skaber Jarre - i sit eget lille hjemmestudie - Oxygene, et album bestående af seks sammenhængende instrumentalkompositioner for udelukkende elektroniske instrumenter. Musikken er svævende og drømmende, nærmest surrealistisk, men samtidig også melodiøs og tempofyldt. Den er på en og samme tid pop og avantgarde, og selvom albummet udsendes på det lille selskab Disques Dreyfus bliver der tale om en kæmpemæssig succes. Oxygene er stadig den største salgssucces i fransk musiks historie og er ved et par lejligheder blevet valgt som bedste album nogensinde inden for den elektroniske genre, hvor det har været med til at skabe stilarter som ambient, techno og trance.

 

Oxygene gør Jean Michel Jarre til den elektroniske musiks første rigtige superstjerne, en position han styrker med udgivelsen af Equinoxe i 1978, et album, der både salgsmæssigt og kunstnerisk bliver en enorm succes over det meste af verden. Jarre er ikke blot en døgnflue og han har kun lige sparket revolutionen inden for den elektroniske musik i gang.

 

I 1979, på dagen for den franske revolution, giver Jarre den første af sine spektakulære multimedia-koncerter. Det stort anlagte show finder sted på Place de la Concorde i hjertet af Paris, hvor musikken ledsages af lys, fyrværkeri og kæmpe projektioner. Den unikke begivenhed tiltrækker et rekordstort publikum på omkring en million tilskuere.

 

At Jarre ikke er til helt ordinære koncertprojekter beviser han i 1981, hvor han, efter udgivelsen af Magnetic Fields - et af de første album nogensinde til at benytte sampling - drager til Kina. Her spiller han, som den første moderne vestlige kunstner, fem koncerter i Beijing og Shanghai. Kina er på dette tidspunkt, under den kolde krig, lukket for stort set al vestlig indflydelse, og Jarre bringer således som den første nogensinde elektronisk musik til landet. En milliard mennesker i solens rige ved knap hvem Beatles eller Rolling Stones er, men snart kan de fløjte med på Oxygene, Equinoxe og Magnetic Fields. I 1982 udsendes dobbeltalbummet The Concerts in China.

 

Hjemvendt fra Kina føler Jarre sig i det eksperimenterende hjørne, og i 1983 udgiver han, i forbindelse med en kunstudstilling, albummet Music for Supermarkets, som sælges på auktion i et eneste eksemplar, hvorefter det originale masterbånd bliver brændt. Intentionen bag projektet er at gøre opmærksom på musik-industriens kommercielle rovdrift over for kunstnerne.

Jarre fortsætter sine avantgardistiske tendenser i 1984 med udgivelsen af den gale og geniale Zoolook, hvis musik er centreret omkring samplede brudstykker af sang og tale fra over 30 forskellige sprog. Desuden byder albummet på gæsteoptræden af den amerikanske multikunstner Laurie Anderson.

Koncertmageren

De følgende år bliver Jean Michel Jarre lidt af en show-mand. Albummene Rendez-Vous (1986), Revolutions (1988) og Waiting for Cousteau (1990) komponeres med forskellige gigantiske koncertprojekter for øje.

 

Rendez-Vous bliver soundtracket til den legendariske koncert i Houston, 1986, hvor bymidten forvandles til et kæmpemæssigt lyd- og lysshow, der overværes af omkring 1,3 millioner tilskuere. Koncerten ender med også at blive en hyldest til de syv mennesker, der var ombord på rumraketten Challenger, der på tragisk vis eksploderede umiddelbart efter take-off.
Senere samme år gentages succesen i hjembyen Lyon, hvor Pave Johannes Paul II er tilstede sammen med godt 800.000 andre tilskuere. Albummene In Concert/Houston-Lyon og Cities in Concert dokumenterer de to koncerter.

 

I 1988 giver Jarre to koncerter på en kæmpemæssig flydende scene i Londons industrielle havneområde, The Docklands. Koncerterne trues flere gange af aflysning men gennemføres til sidst, i silende regn og blæsevejr. Musikken fra Revolutions er den røde tråd gennem showene, men der udsendes også et live-album fra begivenhden, nemlig Jarre Live/Destination Docklands.

 

Igen på den franske Bastille-dag, d. 14. juli 1990, samtidig med udgivelsen af albummet Waiting for Cousteau, sætter Jarre ny publikumsrekord. 2,5 millioner mennesker oplever hans gigantiske koncert i den futuristiske pariserbydel, La Defense. Som en gal videnskabsmand styrer Jarre det gigantiske show fra sin pyramideformede scene, og i et par timer sætter han den franske hovedstad i stå.

Technomusikkens 'Godfather'

Herefter er det tid til fornyelse. Jarre føler, at de enorme koncertprojekter tager for megen af hans tid og i nogen grad er med til at flytte fokus væk fra musikken, hvorfor han i 1993 udsender albummet Chronologie, der har tiden som overordnet tema og altså ikke er skrevet med et specifikt koncertprojekt i tankerne. Efter udgivelsen af dette album overrasker Jarre sin store fanskare ved, for første gang i karrieren, at drage på en egentlig turné. Resultatet bliver Europe in Concert - en udsolgt affære, der bringer den franske musiker rundt omkring i Europa. Desværre bliver den planlagte koncert i København ikke til noget. Dette resulterer blot i, at koncerten i Berlin besøges af omkring 4000 danske tilskuere.

 

I 1994 får Hong Kong koncertbesøg. Resultatet udsendes på dobbeltalbummet Hong Kong, hvor Jarre bl.a. genoptager materiale helt tilbage fra sine Kina-koncerter i 1981.

 

I 1995 udnævnes Jean Michel Jarre til Goodwill Ambassador of Tolerance, hvilket fejres med det gigantiske show, Concert pour la Tolerance, ved foden af Eiffeltårnet. Tolerance er det overordnede tema og Jarre arbejder således sammen med musikere fra forskellige dele af verden i forbindelse med koncerten, bl.a. rai-stjernen Khaled. Omkring 1,4 millioner mennesker overværer koncerten.

 

Herefter er der stille om den franske lydmager i et par år, men han vender tilbage med stil og udsender i 1997 en opfølger til gennembrudsalbummet Oxygene, tyve år efter. Albummet fortsætter hvor det oprindelige slap, altså efter part 6, og kaldes således Oxygene 7-13. Stilen er en del lig den oprindelige Oxygene, men viser også nogen inspiration fra den moderne ambient- og techno-scene. Oxygene 7-13 bliver en salgssucces, måske ikke mindst i kraft af, at Jarre vælger at drage på indendørsturné rundt i Europa. En turné, der - endelig - bringer ham til Danmark. Hele to gange må den franske tangent-troldmand spille i København, da interessen er meget stor.

 

Senere på året, d. 6. september, optræder Jarre i Moskva i forbindelse med byens 850 års fødselsdag. Nok engang sætter Jarre publikumsrekord - mere end 3,5 millioner tilskuere overværer den enorme koncert, hvor Moskva Universitet danner ramme for et orgie i lyd, lys, laser og fyrværkeri.

 

I 1998, 48 timer efter at Frankrig bliver verdensmestre i fodbold, fejrer Jarre sejren med endnu en gigantisk koncert for foden af Eiffeltårnet. Til lejligheden indbyder han et væld af gæstemusikere fra techno-undergrunden, såsom franske DJ Cam, tyske Resistance D og engelske Apollo 440.

Et nyt årtusind

På kanten af det nye årtusind, tager Jarre igen et kendt monument i brug som kulisse. Pyramiderne nær Cairo er stedet for en koncert, der bliver opført natten for årtusindskiftet. Snart sagt alle odds er imod den franske multikunstner - lige fra terror-angst til vejret - men mange års erfaring har hærdet Jarre, og han gennemfører projektet, et projekt som mange andre nok ville have opgivet på forhånd.

 

I begyndelsen af år 2000 udsender Jarre albummet Metamorphoses, et album, der for første gang byder på egentlige vokalnumre, der synges gennem vocoder. Nok engang fornemmes inspiration fra den moderne og mere eksperimenterende techno-scene, og Jarre beviser, at selvom han har rundet 50, så er han stadig interesseret i at afsøge nye musikalske grænser.

D. 1. januar 2001 indgår Jarre samarbejde med science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke og giver koncert i Okinawa. Her spilles udelukkende nyt og hidtil uudgivet materiale.

I juni måned samme år er Akropolis i Athen rammen om to velgørenhedskoncerter.

 

Næste stop for den karismatiske franskmand er en forblæst vindmøllepark nord for Ålborg, hvor 35.000 betalende tilskuere møder op og et ukendt antal står uden for koncertområdet og kigger med. Her tryllebinder Jarre med fyrværkeri, musik og lysende vindmøller.

2003 byder på ikke mindre end to nye album; Sessions 2000 som er det sidste, der udgives af Sony, hvor musikken er en blanding af jazz, chillout og ambient og må siges at minde meget lidt om forgængeren Metamorphoses, samt Geometry Of Love, det første for Warner, og hvor musikken bevæger sig i retning af moderne electronica, med smag af neoklassiske elementer.

Året efter, 2004, står i genindpilningernes tegn - Jarre udgiver Aero, et album med nogle af hans bedst kendte numre gennem tiderne, nyindspillet i 5.1-lyd, og giver en prøve på resultatet i Kina, hvor han optræder i Beijing. I 2005 gæster franskmanden nok engang Danmark for at medvirke i det stort anlagte H. C. Andersen-show Once Upon A Time i Parken. Showet, som byder på kendte og optrædende fra alverdens lande, bliver et flop, men Jarre modtager, som den eneste, ros fra den samlede danske presse efterfølgende. Senere på året gæster den franske musiker Monaco for at give to mindre koncerter og derefter Polen for at optræde i Gdansk og markere 25-året for Solidaritetbevægelsen.

2006 byder på en overraskende smal udgivelse fra Jean Michel Jarre - Bourges-koncerten udgives, under titlen Printemps de Bourges, på iTunes, dvs. udelukkende digitalt. Senere samme år, i december, vender franskmanden tilbage til rollen som flamboyant multikunstner og giver koncert i Marokkos Merzouga-ørken i forbindelse med UNESCOs tema, Water For Life. Året efter fortsætter den franske musiker sin flirt med moderne electronica, med udgivelsen Teo & Tea, der kommer omkring hårdtpumpet discotronica og skæv electro, såvel som minimal electroclash og finurlig ambient. Senere samme år er det dog tilbage til retroland, og Jarre genindspiller sit legendariske gennembrudsværk Oxygene i 5.1-lyd og tager efterfølgende hul på en turné, hvor alle de gamle analoge synthesizere for alvor kommer til deres ret.

KUNSTNERE

Her ser du en liste over de kunstnere, Jarre har arbejdet med i tidens løb. Du kan klikke dig ind på de enkelte navne for læse læse mere om hver kunstner. Listen er ikke færdig endnu, men vil løbende blive udbygget.

Nyeste ændringer: -

The Amoco Renegades
Laurie Anderson
Natacha Atlas
Adrian Belew
Veronique Bossa
Sharon Corr
Guy Delacroix
Christophe Deschamps
Dierdre Dubois
Sylvain Durand
Christine Durand
Kudsi Erguner
Laurent Faucheux
Joachim Garraud
Michel Geiss
Pierre Gossez
Joe Hammer
Yogi Horton
Lisa Jacobs

Pascal Lebourg
Dino Lumbroso
Amal Maher
Dominique Mahut
Hank Marvin
Marcus Miller
Jun Miyake
Pierre Mourey
Christopher Papendieck
Dominique Perrier
Francis Rimbert
Roger Rizzitelli
Patrick Rondat
Frédéric Rousseau
Ira Siegel
Michel Valy
Denis Vanzetto
Gary Wallis
Kirk Whalum